Navigation:  Diagnoseliste Program > Specifikation >

Programspecifikation

Previous pageReturn to chapter overviewNext page

Programspecifikation

DPS's Diagnoseliste-program er et 32-bit Windows program kompatibelt med Windows 95, 98, NT4, 2000, XP, Vista, 7, 8 og Windows 10.

Program-version og Diagnoseliste info kan læses ved klik på info-ikonen øverst til højre i programvinduet.

Exe-fil: Programnet består af een fil (DPSdiagnose.exe) fylder godt 2 MB.

Data filtype: Diagnoseliste programmet fungerer som standard med datafilerne icd10dps.txt og Behandling-procedurer-dps.txt i rent textformat med tegnsæt sv.t. vesteuropæisk Windows ANSI-1252, i Unicode (UTF-16) format, eller i UTF-8 format med Byte Order Mark. Se også Den elektroniske listes opbygning.

Felter: Alle felter forudsættes at modtage tekst uden ombrydning eller tabuleringer. Felterne Inklusiv og Kommentarer accepterer dog linjeskift kodet som <br>, der ved indlæsning konverteres til viste tvungne linjeskift inden for feltet.

Online hjælp: Programafviklingen er ikke afhængig af men leveres iøvrigt med online hjælp1 i form af:
Browser-baseret WebHelp (= aktuelt anvendte hjælp), som består af en større samling af filer (>175) i formaterne HTML-, CSS-, JavaScript og grafikfiler (.gif og .png).
Online hjælpen som WebHelp forudsættes for fuld funktionalitet at ligge på en webserver men kan også fungere placeret lokalt i en mappe underordnet programmappen.
Hvis programmet ikke kører over netværk, kan det også anvende den simplere HTMLhelp online hjælp via filen DPSdiagnose.chm (ca. 635 kB). Denne HTMLhelp fil (.chm filen) forudsættes i givet fald at ligge i samme mappe som programfilen.

RAM-forbrug: Programmet bruger selv ca. 4 MB, og med indlæst DPS's datafil (>7500 diagnoser, heraf mange kommenterede) har programmet et hukommelses-forbrug på ialt under 6 MB.

Standard datafiler: Diagnoseliste programmet fungerer som standard med datafilerne icd10dps.txt og Behandling-procedurer-dps.txt i rent tekstformat.

Initialisering-tilpasning: De af programmet som standard indlæste datafiler kan via initialiseringsfilen DPSdiagnose.ini ændres til lokalt valgte eller på organisationsniveau specificerede datafiler.

Ad hoc datafiler: Uafhængigt af de på organisationsniveau valgte datafiler vil programmet altid via Startparametre kunne indlæse ad hoc alternative datafiler.

Drag-and-drop datafiler: Som et tredie alternativ kan programmet åbne en datafil via træk-og-slip (drag-and-drop) af en datafil henover programfilen eller programmets genvejsikon, og som altid vil have indlæsnings-præference over andre datafiler.

Netværk/fil-server: Programmet fungerer såvel på enkeltstående PC'er som på netværk.

Programmet installerer ingen systemfiler og ændrer ikke eksisterende nøgler i Windows' system database (Registry).

Programmets funktionsstatus gemmes i den software- og bruger-specifikke del af Windows' Registry og husker derfor programstatus samt sidste søgestreng og dataposition individuelt for hver bruger forudsat individuel Windows log on og at Windows & netværket er sat op med den almindeligt anbefalede funktionalitet med roving profiles.

Hvis man af en eller anden grund ikke ønsker eller ikke kan anvende dette Diagnoseliste program, kan datafilerne som almindelige text-filer altid læses i enhver almindelig tekstbehandler, databaseprogram eller regneark uafhængigt af dette program.
Se venligst: Tekstbaseret dataformat

Programmet kan vise forskellige basisoplysninger om baggrundsmaterialet lagret i datafilen - se Den elektroniske listes opbygning.

1: Programhjælp i formatet HTMLhelp i filen DPSdiagnose.chm er lettest at håndtere på transportable medier som f.eks. USB-medier, men har siden 2005 ikke været understøttet afviklet over Windows netværk, hvorfor det mere komplekse multi-fil format WebHelp er beregnet for afvikling af programmets hjælpefunktion, når programmet er placeret på et netværksdrev. WebHelp kan dog også afvikles på diverse andre medier og er ikke operativsystem specifikt.

___________________________________________________  

Online hjælp 18. juni 2026  -  DPS Diagnoseliste program  -  © 1999 - 2026 Niels Knabe