SKScompleteDB v3 vs v2

<< Click to Display Table of Contents >>

Navigation:  SKScompleteDB specifikation >

SKScompleteDB v3 vs v2

Previous pageReturn to chapter overviewNext page

SKScompleteDB vers. 3 opdateringen

SKScompleteDB version 3 er i sine funktioner meget lig version 2, men med enkelte ændringer af de forprogrammerede udtryk tilpasset SQL-syntaksen i SQLite.

Underliggende SQLite3 database

Med anvendelse af open source SQLite3 database formatet er data blevet fremtidstilgængeligt for også andre SQLite-kompatible værktøjer.
SQLite dataformatet er desuden et af de fire formater, der af USA's Library of Congress er anbefalet som format for langtids-lagring af data.
Se også https://en.wikipedia.org/wiki/SQLite

Hastighed

Med skiftet til SQLite3 database formatet er programmet endvidere blevet mange fold hurtigere end både version 1 og 2 med en gennemsnitlig over x14 forøgelse af SQL eksekverings-hastigheden.

SQL tilpasning

SQLite accepterer ikke syntaksen SELECT fields INTO MEMORY dest_table FROM source_table, som ellers anvendt i programmets vers. 1 & 2, og er iøvrigt ikke en syntaks indeholdt i SQL ISO standarden (men er en Sybase dialekt med en vis udbredelse).
Syntaksen er derfor med behov for temporær mellemlagring erstattet af syntaksen:
CREATE TEMPORARY TABLE dest_table AS SELECT fields FROM source_table etc.

Herudover er felter eller variable, hvor der beregnes på datodifferencer konverteret til JULIANDAY som f.eks. JULIANDAY(datofelt), som man således må tilpasse, hvis man har gemt egne SQL-udtryk med datoberegninger. Se JULIANDAY.

Version 1 og 2 databasen

Databasen anvendt med version 1 og 2 af programmet kan ikke åbnes med version 3, som så til gengæld distribueres med en kopi af databasen inkl. de historiske datafiler SGDklass_ICD8, OPRklass_1995.

__________________________
Online hjælp 25. januar 2024; Copyright © 2017-2024 Niels Knabe