|
<< Click to Display Table of Contents >> SKScomplete.txt: indhold |
![]() ![]()
|
Tekst-datafilen SKScomplete.txt, der udsendes af Sundhedsdatastyrelsen, indeholder fra Sundhedsvæsenets Klassifikations System (med nedennævnte undtagelse) samtlige SKS-koder med kodetekster for såvel administrative som kliniske koder.
SKScomplete.txt adskiller sig fra lister, der kan hentes via Sundhedsdatatyrelsens SKS-dumper (se Links), ved at SKScomplete.txt indeholder alle dateringer for koders aktivering og tilbagetrækning, og giver dermed en fuld oversigt over også tidligere koder.
Klassifikationer, som ikke er indeholdt i SKScomplete.txt, er tillægskoderne (katalog "til") for datering (ZT), for klokkeslet (ZU) og for talværdier (VPH, VPK, VNH, VNK), der kan findes i SKTtot_2016-07.txt på samme adresse som SKScomplete.txt.
Danmark indførte som diagnosekodning ICD-10 i form af den dansk modificerede ICD-10dk i 1994, hvor den afløste ICD-8dk.
SKS indeholder ud over ICD-10 en lang række andre sundhedsfaglige koder - se programmets forprogrammerede udtræk Kodekataloger.
Filen SKScomplete.txt indeholder både aktuelt aktive koder såvel som historiske udgåede eller ændrede koder såvel som vedtagne fremtididige koder. Filen indeholder, foruden koder og kodetekst, datoer for ikrafttræden, ændringer og for hvornår koder er udgået eller vil udgå.
En del af kodeteksterne i SKScomplete er forkortede eller trunkerede i forhold til de diagnosekoder, der ligger tilgængelige via Sundhedsdatastyrelsens SKS-browser og SKS-dumper.
SKScomplete.txt er specificeret til at kunne rumme KodeTekst af længde op til 120 karakterer, men indeholder i praksis (dat. 19.03.2017) for de aktive koder ikke KodeTekster længere end 60 karakterer mod op til 140 karakterer i diagnoselisten hentet fra SKS-dumperen.
Maks.-længder af SKSkode og KodeTekst på aktuelt gældende koder kan ses ved:
DROP TABLE IF EXISTS SKStemp; CREATE TEMPORARY TABLE SKStemp AS SELECT Kat , LENGTH(SKSkode) AS "SKSkodeLen" , LENGTH(KodeTekst) AS "KodeTextLen" FROM SKScomplete WHERE DatoSlut > CURRENT_DATE;
SELECT Kat , Max(SKSkodeLen) AS "Max. SKSkodeLen" , Max(KodeTextLen) AS "Max. KodeTextLen" FROM SKStemp GROUP By Kat; |
For dette SKScomplete udtræk (dat. 19.03.2017) er der således fortsat 2.438 diagnosetekster, der formuleringsmæssigt afviger fra kodeteksterne via SKS-dumper (dat. 06.06.2017), men hvor kun 6 diagnosetekster fra SKS-dumper er længere end de i SKScomplete accepterede op til 120 tegn.
Diagnoser via SKS-dumper har mindst siden 2005 indeholdt KodeTekst for diagnoser længere end 60 karakterer.
At (diagnose)kodeteksterne i SKScomplete.txt fortsat er holdt inden for 60 karakterer, kan imidlertid have sin baggrund i behovet for fortsat at kunne understøtte diverse sundheds-IT systemer, der som aftagere og af historisk tekniske grunde fortsat kan være bundet op på den begrænsede tekstlængde.
Herudover indeholder listen af klinisk relevans også mærkning for visse kønsspecifikke koder (M/K), samt angivelse af laveste og højeste alder for anvendelse af visse koder.
Endelig indeholder listen en række felter, der overvejende kun er administrativt internt relevante i Sundhedsdatastyrelsen.
De i listen ældst ikrafttrædende koder (uly) er dateret 01.01.1970 (516 koder) plus et par koder dateret med ikrafttrædelse 01.01.1940 (typo ??).
Se Hentning af SKScomplete.txt
__________________________