Generelt om data-konvertering
|
<< Click to Display Table of Contents >> Generelt om data-konvertering |
![]() ![]()
|
Data-konvertering til andre programmer
En del af de talværdier, der ligger lagret i NeoBasen, ligger datatype-mæssigt som tekst, hvilket efter konvertering eventuelt kan volde problemer for korrekt matematisk håndtering af de eksporterede værdier.
Samtidigt ligger visse data som numerisk datatype (f.eks. PatientId-numre), og som godt nok udgør tal, men som ikke rationelt begrundet har denne datatype (kunne lige så godt have været A, B, C, etc. og har ingen berettigelse for numerisk statistisk behandling).
Som et kuriosum ligger PatientID i NeoBasen af historiske grunde som flydende komma værdier, da den tidligere paradox database i en tidlig version ikke accepterede værdier over 32767 i heltals-datatype felter.
Man kan derfor være nødsaget til i destinationsprogrammet at reformatere nogle af de eksporterede data til det relevante heltals-, decimaltals- eller dato-format, som analyseprogrammet accepterer at arbejde med.
Vær i særlig grad opmærksom på risikoen for fejlagtig konvertering af manglende tal-værdier til den faktiske værdi "0" eller af manglende datoværdier til den numeriske værdi "0", der ved dato-formatering evt. kan antage f.eks. værdien 31.12.1899, 31.12.1903 eller den non-valide dato 00.01.1900 alt efter det anvendte målprogram.
Manglende værdier bør naturligvis undgås konverteret til reelle data, der ved statistisk behandling fejlagtigt kan forveksles med reelle data og dermed bidrage til et falsk billede i den endelige opgørelse.
Se også SQL-tips på tværs af databaser.
_____________________________
27-10-2017 - © 2003-2017 Niels Knabe