Navigation:  DPS Diagnoselisten > Grundlag & specifikation >

Baggrunds materiale

Previous pageReturn to chapter overviewNext page

Sundhedsstyrelsens ICD-10dk og SKS diagnoseliste

DPS diagnoselisten er baseret på et pædiatrisk relevant uddrag af Sundhedsstyrelsens officielle dansk oversatte ICD-10 diagnoseliste (ICD-10dk), der indeholder omkring 20.000 godkendte diagnosekoder, hvilket via de subspecificerede 5-cifrede koder er omkring dobbelt så mange numre som den danske diagnoseliste i bogform samt WHO's originale ICD-10 liste.

ICD10selektion

DPS diagnoselistens formål

At lette pædiatrisk diagnosekodning samt at gøre kodningen nationalt mere ensartet.
Dette dels via en mere overskueligt afgrænset selektion af pædiatrisk relevante diagnoser, dels via pædiatrisk udarbejdede vejledende kommentarer og synonymer.

DPS's diagnoseliste selektion

Diagnoselistens omfang (afgrænsning) har været defineret udfra et ønske om, at den Korte Liste (sv.t. lommebogs-udgaven) skulle dække ca. 95% af udskrivningsdiagnoserne, samt at den udvidede liste skulle vidtgående dække resten af de pædiatriske udskrivelser fra sygehuse.

Udtræk fra Landspatientregistret 1999 viste, at de 50 hyppigst anvendte diagnoser ved pædiatriske udskrivelser dækkede 59% af udskrivelserne, de 100 hyppigste dækkede 67%, de 200 hyppigste dækkede 77% og de 1000 hyppigste dækkede 95% af udskrivelserne.
De hyppigst anvendte diagnoser for ambulante må forventes kun i beskeden grad at overlappe de hyppigste udskrivningsdiagnoser, hvorfor de ovennævnte procenter må forventes kun i begrænset omfang at dække behovet ved ambulante kontakter.
Udfra dette er den "korte" pædiatriske diagnoseliste valgt med en afgrænsing på godt 1000 diagnoser med forventet tilgodeseelse af såvel indlagte som ambulante diagnosekodninger.

DPS diagnoselisten

DPS Diagnoselisten, der i sin elektroniske form udsendes som en udvidet liste med en integreret subordnet KortListe, er bearbejdet af DPS's Diagnoseudvalg, således at felterne [SKSkode] og [DiagnoseTekst] er Sundhedsstyrelsens originale felter og de øvrige felter er tilføjet af Diagnoseudvalget.

De i den distribuerede Udvidede DPS-liste indeholdte markeringer for de diagnoser, der skønnes at høre med på den mere basale KorteListe, danner basis for den trykte udgave.

For så vidt man ikke umiddelbart finder den ønskede diagnose i en af de korte DPS diagnose-lister bør man søge i  DPS's udvidede liste samt i mere specielle tilfælde lade sig henvise til Sundhedsstyrelsens uforkortede elektroniske  diagnoseliste.

m.v.h.  DPS's Diagnoseudvalg
 

Anbefalet læsning:

"Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter"
Sundhedsdatastyrelsen.

Kan hentes elektronisk fra sundhedsdatastyrelsen.dk/sks

___________________________________________________  

Online hjælp 15. december 2025 - © 1999-2025 Niels Knabe