|
<< Click to Display Table of Contents >> Generelt filter |
![]() ![]()
|
Afhængigt af specialet (f.eks. pædiatri/DPS) kan det være hensigtsmæssigt at sætte generelle filtre overfor grupper af diagnosekoder i Sundhedsdatastyrelsens diagnoseliste.
For specialet pædiatri kan det f.eks. være relevant at sætte et generelt filter overfor ICD-10 DU- og DV-koderne, der i filter-listen indsættes som hhv. DU% og DV%, hvor procent-tegnet % betyder, at det også gælder alle underkoder.
Denne generelle eksklusionsliste tilgås via ICD-10- (eller ICD-11)-menuen fra hovedvinduet.

WHO ICD-10's kodeafsnit U (kapitel XXII) og V (en del af kapitel XX) er i WHO's liste beregnet for hhv. provisoriske koder og koder for transportulykker, der i Danmark kodes på anden vis, hvorfor U- og V-koderne i SKS-sammenhæng (DU og DV) anvendes til obstetrisk formål til hhv. svangerskabsrelaterede og fødselsrelaterede koder.
Derfor er disse SKS-koder irrelevante i en pædiatrisk selektion, og i de tilfælde hvor det er teknisk* nødvendigt, indgår disse filtreringer derfor eksplicit i SQL eksklusions-koden.
Seperate kode-eksklusioner kan vælges for ICD-11.
* Teknisk nødvendigt betyder i denne sammenhæng udtræk, hvor der kobles mellem den fra Sundhedsdatastyrelsen importerede SKS ICD-10dk tabel (i databasen: tICD10) og DPS's tabel tICD10dps i en fra venstre åbne relation (SQL: LEFT JOIN), hvor ellers alle SKSkoder fra tICD10 inkluderes uanset evt. manglende kodetilstedeværelse på DPS-sidens relation i tICD10dps - dette er tilfældet for visningen i programmets Editor-vindue af [Vis alle SKS diagnoser] samt [Mangler på DPS-side] og ved eksport af databasens arbejdstabeller i programmets Eksportvindue.
__________________________